Velkommen til Integrerede indsatser

Specialister i arbejdet med voksne, børn, unge & familier

Vi udreder, implementerer, faciliterer samarbejdet på tværs og holder løbende supervision i dine sager

Undgå anbringelse, botilbud, og langvarige forløb uden resultat  

Kontakt os idag

Et alternativ til VISO

Udvikler borgercentrerede værktøjer, implementerer effektive løsninger og styrker samarbejdet på tværs af borgerens indsatser.

Vælg dit hold af specialister til din sag

Når en sag lander hos os, kan vi lynhurtigt samle det rette tværfaglige specialist‑team, udarbejde en målrettet handleplan og få den sat i gang – det betyder, at borgeren oplever hurtigere progression, mens kommunen både sparer tid og undgår de store udgifter til anbringelser.”

Lisa Buchard

Case manager - Integrerede indsatser

Team

Se holdet af specialister og case managers.

Ergoterapeut - Rikke
Specialist

Rikke er ergoterapeut med praksiserfaring inden for 0–18-årsområdet,
primært med tilknytning til PPR.
Hun arbejder ud fra en neurologisk tilgang og har derfor særlig ekspertise i opgaver,
der vedrører sensoriske og kognitive udfordringer. Derudover har Rikke en
kandidatgrad i socialt arbejde og er Ph.d.-studerende med fokus på autismeområdet.
Hun har en særlig viden om neurodiversitet og arbejder forskningsbaseret med at
styrke forståelsen og indsatsen over for børn og unge med særlige behov.

Kriminalitet & radikalisering - Younes
Specialist

Younes er uddannet psykoterapeut og specialist i kriminalitet med
særligt fokus på at udrede og forstå udadreagerende adfærd.
Han har deltaget i udviklingsarbejdet i projekt "Tæt på Familien"
i Københavns Kommune og sidder desuden i aftagerpanelet for
kriminalologiuddannelsen på Aalborg Universitet,
hvor han underviser i radikalisering, aktuelle samfundstendenser
og forebyggelse af rocker- og bandekultur. Younes er særligt optaget
af eksistentiel videnskabsteori, som han kombinerer med en bred vifte
af metoder og teorier – herunder relationdannelse, konfliktcoaching,
mentalisering, NVR (Nonviolent Resistance) og emotionsfokuseret terapi
med speciale i traumer. Med over 15 års erfaring har Younes arbejdet intensivt
med både unge og voksne, der har udfordringer relateret til
rocker- og bandemiljøer, radikalisering samt udadreagerende adfærd.

Psykolog - Mikael
Specialist

Michael er autoriseret psykolog, uddannet
cand.psych. fra Københavns Universitet
og certificeret psykoterapeut fra Dansk NLP Institut.
Han har videreuddannet sig til specialist i psykoterapi
og er desuden europæisk akkrediteret EMDR-terapeut.

Socialpædagog- Kirstine
Specialist

Kristine er uddannet socialpædagog i 2010
og har efterfølgende videreuddannet sig gennem kurser og
efteruddannelse, blandt andet i KRAP, motiverende samtaler,
traumebevidst tilgang samt recovery og rehabilitering.
Hun har et særligt kendskab til udsatte grupper, især unge,
og har stor erfaring med pædagogiske udredninger inden
for servicelovens §§ 85, 85a, 107 og 110 – ofte i borgerens eget hjem.
Kristine har desuden indgående erfaring med relationsdannelse og
arbejder metodisk med case management i komplekse sager,
hvor hun formår at koordinere indsatser på tværs af et stort
tværfagligt og professionelt netværk.

Psykoterapeut - Susan
Specialist

Susan er uddannet organisk psykoterapeut fra DIG
– Dansk Institut for Organisk Psykoterapi – med speciale i gruppeterapi,
gestaltterapi, kropsterapi samt dynamisk og eksistentiel psykoterapi.
Hun er efteruddannet hos psykolog Susan Hart med fokus
på neuroaffektiv udviklingspsykologi, supervision og psykoterapi
med udgangspunkt i den tredelte hjerne. Susan har i snart 16 år arbejdet
som supervisor i socialpsykiatrien og inden for autismeområdet,
og hun har afholdt foredrag, workshops og efteruddannelsesforløb for både
pædagoger og ledere i pleje- og omsorgssektoren.
Hun underviser blandt andet i karakter- og personlighedsdannelse,
psykopatologi og brugen af den tredelte hjerne som arbejdsredskab.
Hendes supervision spænder bredt – fra solisttilbud og almindelige botilbud
til plejekollektiver og herberger for udsatte grupper som hjemløse og misbrugere.
Siden 2006 har Susan desuden haft egen praksis,
hvor hun tilbyder psykoterapi, parterapi og coaching på dansk, engelsk og italiensk

Lisa
Case manager

Lisa er uddannet socialformidler i 1993 og har gennem et langt arbejdsliv
opbygget omfattende erfaring i det kommunale regi –
både på voksenområdet og blandt børn og unge.
Hun har suppleret sin grunduddannelse med et diplom i socialt arbejde
og et væld af kurser inden for både børne‑ og voksenområdet.
I socialforvaltningen har hun siddet i rehabiliteringsteamet og
har haft ansvar for borgere i ressourceforløb, hvor hun som koordinerende facilitator
har holdt møder på tværs af indsatser, der har skabt individuelle løsninger
til gavn for både udsatte voksne og børn og unge.
Derudover har hun 12 års erfaring med borgere i psykiatrien,
hvor det tværfaglige samarbejde har været omdrejningspunktet.
Lisa er kendt for sin evne til at opbygge stærke relationer og
vedholdende søge løsninger, indtil borgerne oplever reel fremgang

Mathias
Leder og Case manager

Mathias er socialrådgiver med stor erfaring som myndighedskoordinator,
særligt dygtig til at bringe forskellige indsatser sammen og sikre,
at fragmenterede tiltag integreres og bliver sammenhængende.
Han har omfattende erfaring inden for hjemløshed, hvor han har arbejdet på Mændenes hjem, familiebehandling
og kontaktpersonsordning, og desuden arbejdet som mentor
for rocker‑ og bandemedlemmer, hvor han gennem tillidsfulde
relationer har støttet deres personlige udvikling og sociale reintegration.

Rusmidler - Christopher
Specialist

Christopher Schmitz har i mere end 20 år arbejdet med hash- og cannabisafvænning og står bag Komphash. Han har udviklet den evidensbaserede HAP-metode, der hjælper tre ud af fire til et fuldt stop gennem et seks ugers forløb. Schmitz har uddannet over 600 behandlere, skrevet bøgerne Forælder til hashryger og Den vigtigste bog du nogensinde har læst om cannabis og er certificeret underviser i HAP/CPU samt Certified Trainer ved ICCE. Som grundlægger af Netværk af Danske Cannabis Behandlere, der nu tæller over 400 medlemmer, engagerer han sig desuden i nationale og internationale konferencer og debatter om cannabisbehandling.